Adlais Pretty Much Picasso er solgt til Emil & Mette Hauballe Nielsen – Danmark
Adlais Pretty Much Picasso er ud af nogle af de bedste blodlinier med Abergavenny Agnes som mor, Derwen Railway Express som morfar og Trevallion Picasso som far. Trevallion Picasso er en hingst, der har vist sit værd i rideværdenen. Trevallion Picasso har i flere år stået som nr. et på listen over hingste, hvis afkom klarer sig bedst under rytter.
Picasso er på modersiden halvsøskende til vores avlshoppe Adlais Queen of Custard og til Adlais Cookie Dough, som er solgt til Sverige.
På fadersiden er Picasso halvsøskende med Adlais Lady Sybil, Adlais Tegwen Nwyfus samt stutteriets avlshoppe Adlais Pica’deli
Han har været udstillet til Welsh Pony & Cob avlens hingsteshow som 1 års hvor han blev vurderet som bevaringsværdig for avlen. Han har ikke været udstillet siden.
Picasso bedækkede sine første hopper i 2019. Han er således far til tre sec D føl og et WPBR føl. Føllene efter ham hedder henholdsvis Dahlia (WPBR), Diofern Maya, Donwell Annabelle og vores egen Adlais Captain Smiley.
Efterfølgende blev Picasso kastreret så han er nemmere for Mette at have opstaldet ude og derved kan hellige sig tjansen som dygtig dressurhest.
Kåret i 2021 i første klasse af dommerne Harold Zoet, Berry Bakker og Lars Frandsen
9 – Særdeles god type
9 – Særdeles god kropsform
7 – Tilfredsstillende fundament
8 – God og aktiv skridt
8 – God trav
9 – Særdeles god galop
8 – helhed
Allindemagle Huse 35
4100 Ringsted
v. Ninett & Michael Gulddal