Adlais Queen of Custard

Adlais Queen of Custard

Dronningen

Er der noget bedre end custard? Custard er en æggecreme der minder meget om kagecreme, den bruges blandt andet som varm sovs til et stykke kage i traditionsrige Storbritannien. Vi tror ikke vi kunne have fundet et bedre navn til hende her. 

Hendes mor Abergavenny Agnes var lejet ind på stutteriet for en to årig periode. Hendes far Glyncoch Eurostar var også indlejet i samme periode. Vi krydsede fingre for at Eurostar og Agnes fik et hoppeføl, så vi kunne sikre os nogle helt igennem fantastiske linier på stutteriet! I dag føler os meget privilegeret over at have fået et så dejlig en hoppe som Queen.  

Hun er en fornøjelse at have med at gøre i dagligdagen. Hun er typen der er mentalt balanceret og i harmoni med sig selv. Hun er god til at sige ‘pyt’ over ting og forventninger til hende, samtidig med, at hun kan være utrolig viljefast, hvis der er noget som hun ikke mener hun kan være med på, for eksempel at få klippet ørehår. Så siger hun pænt ‘nej tak’. Queen er meget omsorgsfuld og fungere som en super støttepædagog til ungdyr og usikre heste. 
Hun ligger midt i hierarkiet, det er aldrig nødvendigt for hende at hævde sig over for de andre i flokken, i forhold til hendes egen højere status. Queen sætter pris på at man tilgår hende med jordforbindelse og er nærværende. Hastværk er ikke øverst på hendes liste, hun er afslappende at være sammen med og udviser tryghed i hendes nærvær.  

Karriere

Her et udpluk af Adlais Queen of Custards bedrifter.

– Moutain & Moorland 2016 Res. ungdyrschampion samt res. Welsh Champion.
– Mountain & Moorland wintershow 2017 Ungdyrschampion og reserve bedst i race.
– Mountain & Moorland Foal and Youngstock Christmas Show 2017 bedste 2 års på tværs af racer, reserve bedst i race (bedst i race var Adais Pica’deli) og slutteligt var hun Reserve Overall Supreme Champion (Pica’deli tog dagens bedste titel og var Overall Supreme Champion).
– 2018 modtog Queen, Welsh Pony & Cob avlen i Danmarks broncemedalje for hendes opnåede resultater.
– Fynsk Junishow 2018 res. ungdyrschampion
– Roskilde dyrskue 2018 23 point, ærespræmie samt Skuets 2 bedste 3 års. beskrivelsen lød således: Harmonisk, betydelig unghoppe af særdeles god type. særdeles god dybde og god bredde. Kønt udtryksfuldt hoved. særdeles god forpart. Muskuløs og velformet overlinje og bagpart, god haleansætning. Føre og velstillede lemmer. Taktfast, lidt kort bevægelse. Dommer: Carl Trock
– Opnåede sølvmedalje i 2019 fra Welsh Pony & cob avlen i Danmark for hendes opnåede resultater. 
– Roskilde Dyrskue 2022 24 point og ærespræmie. Dommer Lars Frandsen. 
– Fynsk Junishow 2022. Hoppechampion. 
– Roskilde dyrskue 2024. 24 point samt Skuets bedste følhoppe 2024. Dommer Lars Frandsen. 

Kåret i 1. klasse

Kåret i 2021 i første klasse af dommerne Harold Zoet, Berry Bakker og Lars Frandsen 

9 – Særdeles god type
10 – Excellent kropsform
7 – Fundamentet kunne være mere tørt 
8 – God og korrekt skridt
9 – God trav 
8 – God galop
9 – helhed

Farve

Adlais Queen of Custard er farvetestet EE Aa nCR
Hun er heterozygot brun, ikke bærer af rød. Bærer af cremegen. 

Føl

STAMTAVLE