
Vurdering af din welsh
Jeg tilbyder både telefonisk support men kører også ud for at hjælpe dig med
– vurdering af din welsh før en forstående kåring
– hjælp med klargøring før et forstående show eller kåring
Er du usikker på om din welsh er klar til kåring? Ønsker du sparring med henblik på om din hoppe egner sig som avlshoppe og hvad linier eller styrker du skal lede efter i hingsten til afkommet.
Gennem mange år som avler, erfaring med udstilling af Welsh Cobs i danmark samt Wales og som dommer for Welsh Pony og Cob avlen i Danmark, har jeg færdigheder til at hjælpe dig på vej.
Måske din hoppe vil kunne fremstå bedre med lang man end kort, måske skal haserne fremhæves eller skjules, måske er lænden lidt lang og hvordan skal du opstille din hest så den fremstår i sin bedste udgave.
Priser - avlsvurdering samt klargøring til bedømmelse
Priseksempler:
- vurdering af din Welsh samt grundig vurdering af styrker og svagheder, potentiale for hingstevalg samt stamtavle vurdering 600 kr. for den første time og herefter 250 kr. pr. påbegyndt time.
- Showpakke 1. Vask af din Welsh sec C eller D, inklusivt trimning af hoved, man og hale. Inklusiv showshine, grundkridtning af sokker + hovlak. 1800 kr.
- Showpakke 2. Trimning af din Welsh A,B,C eller D i hoved, man og hale inklusiv showshine, grundkridtning af sokker + hovlak. 1300 kr.
- Showpakke 3. Trimning af hoved, man og hale på din Welsh A,B,C eller D 800 kr.
- Trimning af man alene 600 kr. Manen skal være nyvasket.
- Trimning af hale alene 600 kr. halen skal være nyvasket.
Vaskning forudsætter at der kan trækkes en vandslange med varmt vand til stalden.
Der vaskes hest dagen før et forstående show, book mig meget gerne i god tid.
Kørsel er gratis indenfor 15 km. fra Allindemagle Huse 35. Ringsted og herefter 3 kr. pr. km. tur/retur.
Ring for et uforpligtende tilbud og en snak om hvad du har behov for.
Baggrund
Ninett & Michael Gulddal, indehaver af stutteri Adlais med avl af Welsh Cobs siden 2008.
Ved siden af avlen, har vi hjulpet mange begyndere med klargøring af deres Welsh Ponyer, det har givet anledning til at udgive flere ‘How to’ videoer og nu også en test af showshine. Materialet skulle gerne give gode fif og triks til forberedelsen før show/udstilling.
Find dem i bloggen og kom gerne med konstruktiv kritik eller indput til nye tossede ideer eller læringsvideoer.
Hvis du kan lide artiklen, så del den gerne med andre.
Del artiklen

Leder du efter din bedste ven?
Clara Nilsson og Adlais Lady Sybil er uadskillelige.
Clara købte Sybil som føl i 2017. I dag rider de rundt i Sveriges skønne natur.

Bliv rig på oplevelser med welsh cob
Welsh cob’en er en fantastisk all-around ridehest. Ud over daglig ridning og sjælehygge, hvad så med at tage en tur i skoven, på stranden, tag med på udstillinger og dyrskuer og nyd fællesskabet med andre welsh folk.