Solgt til Camilla Sauer – Danmark
Adlais Rum & Raisin har virkelig været et populært føl at følge, der har været stor interesse omkring ham og han har generelt haft mange Rosin-fans. I vores optik er det ikke så mærkeligt, for sådan en charmetrold fødes ikke hver dag.
Den lille Rosin er et lille buckskin hingste føl med stjerne, snip og med en enkelt sok på venstre bagben.
Han er en tillidsfuld fyr, han er blid og rar af natur. Han blev født med nogle ordentlige lemmer, vi er sikre på at der nok skal komme noget substans på ham, han har en god ryglængde og så er det aldrig skidt med et kønt kækt hoved.
Adlais Rum & Raisin er Adlais Queen of Custards andet føl og han er hermed helbror til Adlais Sticky Toffee, Vicas Magic Jubilee, Puggaards Gavan og Adlais Gwladys Fach.
Vi forstiller os at han vil blive en god all around cob og familiehest. Han vil ikke være varm men være en god og stabil welsh cob til både den erfarne og begynderen.
Allindemagle Huse 35
4100 Ringsted
v. Ninett & Michael Gulddal