Adlais Freja sukkerchok

Ejet af Kristine Dalsten – Danmark 

Adlais Frejas sukkerchok

Adlais Freja sukkershok er et welsh cob hoppeføl, efter vores førsteklasses avlshoppe Adlais Queen of Custard. Faderen til Freja er vores søde hingst Abergavenny Joshua, som blandt andre er far til sidste års føl Adlais Groovy Baby, som fik tildelt foreningens bronzemedalje, for blandt andet at vinde titlen som best in show til Fyns Følskue 2023. 

Freja er brun med blis, plet på overlæbe, hvide stikkelhår ved manken samt fire sokker, den venstre forbenssok skråner op mod hendes knæ, men kan ikke ses fra modsatte side, hvor den blot syner som en lille sok/høj kode. 

Hvorfor så Adlais Freja sukkerchok? Jo det er sådan med Queen føl, at de gerne skal have dessert klingende navne, noget med kage, noget sødt eller det som man har lyst til at crave. Vi var på besøg hos Victoria Pommer, som til dagligt har Joshua hos sig. Vi stod og talte om “søde” navne til den lille, hvortil Victorias datter Freja på 6 år, siger at hun jo også kunne hedde sukkerchok, hvilket jo var et rigtigt godt bud tænkte vi. Efter en god nats søvn besluttede vi, at så måtte det jo være Freja sukkerchok at den lille brune skulle hedde. 

I skrivende stund er Freja sukkerchok blot få dage gammel, så det er svært at skrive en roman omkring hendes temperament og hvordan hun håndtere verden, men indtil nu, har hun kun vist sig fra sin gode side, ved at være meget nysgerrig på os, hun vil rigtig gerne nusse. Begge forældre til hende er søde, fornuftige og rolige. 

Hun har allerede fra start rigtigt godt sammensat. 

STAMTAVLE

stamtavle Adlais Freja sukkerchok